Om NGO uddannelser

NGO Uddannelser er sat i verden for at gøre det lettere for NGO’er og frivillige organisationer at udvikle deres medarbejdere, dele deres viden og løfte kvaliteten i hele sektoren

Ved at samle uddannelsestilbud, tilbyde certificering og skabe en fælles ramme for kvalitet – bygger vi bro mellem organisationer og sikrer, at civilsamfundets viden kommer flest muligt til gavn.

Vores vision er at styrke hele civilsamfundets professionalisering og bæredygtighed ved at:

  • Gøre kompetenceudvikling mere tilgængelig for både store og små NGO’er
  • Skabe et samlet overblik over uddannelsesmuligheder i sektoren
  • Bidrage til højere kvalitet og anerkendelse af NGO-sektorens faglighed

På den måde bliver NGO Uddannelser et fælles løft for sektoren – en digital indgang, der forbinder mennesker, viden og læring.

Med NGO Uddannelser samler vi kompetenceudviklingsmuligheder ét sted

Platformen gør det let for medarbejdere og ledere at finde netop det kursus, der matcher deres behov – på tværs af udbydere og fagområder. Samtidig fungerer platformen som en markedsplads, hvor organisationer kan udbyde deres egne kurser og gøre deres viden tilgængelig for andre.

Foreningen bag NGO Uddannelser

NGO Uddannelser drives af foreningen NGO-uddannelser, som er stiftet af Ingerfair og Frontsetter i dialog med og opbakning fra en række frivillige organisationer.

Foreningens formål er at sikre et kvalificeret og relevant uddannelsestilbud til NGO-sektoren – på tværs af både kommercielle og ikke-kommercielle udbydere. Vi ønsker at:

  • Fremme kvalitet og faglighed i NGO-sektorens uddannelsestilbud
  • Sikre, at kompetenceudvikling bliver et naturligt og strategisk element i NGO’ers arbejde
  • Udvikle og fremme en certificeringsordning for uddannelser tilpasset NGO’er.

Bestyrelsen består af Pia Friberg Krejsager (formand), Frederik C. Boll (kasser) og Marie B. Holdt (bestyrelsesmedlem).

 

Foreningens certificerings- og akkrediteringsordningen

Det er ikke et krav, at kurser og uddannelser på ngo-uddannelser.dk er certificeret, men ordningen er en garanti for, at de certificerede uddannelser 1) er tilpasset NGO’ers behov, 2) modsvarer de krav der stilles uddannelser på akademi- og diplomniveau i det offentlige uddannelsessystem. Det skal både sikre et højt fagligt niveau og give uddannelsesudbydere i NGO-sektoren et kvalitetsstempel, der er genkendeligt og troværdigt for hele sektoren.

Organisationer, der ønsker at udbyde NGO-certificerede uddannelser, skal igennem en akkrediteringsproces. Denne proces omfatter:

  1. En beskrivelse af organisationens vision og hvordan certificeringen understøtter den.
  2. Dokumentation for uddannelsesansvarliges kvalifikationer (minimum kandidatniveau).
  3. Redegørelse for undervisernes kompetencer, læringsmetoder og systematik for kompetenceudvikling.
  4. Løbende evalueringer og dokumentation for, hvordan de bruges til kvalitetsforbedringer.
  5. Indsendelse af lektionsplaner for alle certificerede uddannelser.
  6. Klageprocedure for studerende.

Ansøgningen behandles af et akkrediteringsudvalg, som vurderer, om organisationen lever op til kravene og kan godkendes som udbyder. Udvalget indstiller derefter til bestyrelsen, som træffer den endelige beslutning om optagelse.

 

Er du interesseret i at få din uddannelse på www.ngo-uddannelse.dk eller blive akkrediteret, kan du kontakte Pia på pia@frontsetter.dk eller Frederik på frederik@ingerfair.dk